Eksperter ryster på hovedet ad DSVs russiske forventninger: »De har fået sværere ved at være usynlige«

DSV ville ikke selv fragte varer gennem Rusland. Sådan lød det klare budskab fra den danske transportkoncernen, da Ukrainekrigen begyndte for mere end tre år siden. Men nu er der muligvis andre toner fra den store virksomhed fra Hedehusene. For DSV har netop overtaget den store tyske transportkoncern DB Schenker og fået et problem med i købet. Tyskerne fragter nemlig stadig containere gennem Rusland, og det er ikke umiddelbart noget, som DSV-ledelsen vil gøre noget ved. Topchef Jens Lund forsøgte på en telekonference i denne uge at nedtone de russiske transporter, men eksperter advarer DSV mod at undervurdere situationen. DSV skal nemlig forstå, at den størrelse, som virksomheden har fået de senere år, også vil give en helt anderledes opmærksomhed fra offentligheden. »Rent juridisk kan de sikkert godt blive ved, men det kan jo klart blive et imageproblem for DSV at fragte containere gennem Rusland. Det mærkelige er, at de har nogle etikregler, som de forsøger at følge, men det kan være, at midt i det store opkøb af DB Schenker ser de det her som en mindre ting,« siger Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet. Nødvendigt med nye fragtruter Jens Lund, topchef i DSV, ville ikke love et stop for DB Schenkers transporter gennem Rusland, da han blev spurgt om det på et pressemøde onsdag. »Vi har en politik, som er ret klar. Schenker har nogle kontraktlige forpligtigelser, som de skal leve op til, og derefter vil vi evaluere situationen og vurdere, om vi ændrer vores politik. Men for nu er politikken uændret,« lød det fra Lund. Præcis hvor meget forretning DB Schenker har i Rusland, er uklart. Det tyske medie Der Spiegel skrev i efteråret, at Schenker i de første seks måneder af 2024 transporterede godt 11.000 containere gennem Rusland. Til sammenligning fragtede DB Schenker mere end 25.000 gennem Rusland i 2022. Ruten gennem Rusland er særligt interessant, fordi den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen har lukket Suezkanalen for en stor del af skibstrafikken gennem området. Det er sket i protest mod Israels krig i Gaza og har fået de store rederier til at sejle syd om Afrika, når varer skal fragtes mellem Asien og Europa. Rusland er blevet pålagt striber af sanktioner efter angrebet på Ukraine, og langt de fleste danske virksomheder har trukket sig ud af landet. Men der er fortsat ingen sanktioner, når det gælder togfragt gennem det store land. Kombineret med urolighederne i Det Røde Hav betyder det, at der er meget tid at spare ved at anvende ruten over Rusland. Etiske fodfejl i DSV DB Schenker har kostet DSV 107 milliarder kroner og er efter Novo Holdings opkøb af den amerikanske lægemiddelproducent Catalent for 118 milliarder kroner i slutningen af 2024 det største opkøb nogensinde. DB Schenker kommer til at kræve mange ressourcer at få integreret i DSV. Det kan spille en rolle for Jens Lund, som muligvis har opmærksomheden mod meget andet end Rusland. »DSV er meget optaget af vækst, og det er gået meget stærkt i de senere år. Og kritiske stemmer kunne se det her, som at de har mindre fokus på etik og ansvar i øjeblikket og mere på vækst,« siger Jacob Dahl Rendtorff. DSV er i de senere år endt i flere etiske udfordringer. Virksomheden har fået kritik fra kommentatorer og investorer for at investere i det saudiarabiske prestigeprojekt The Line, en futuristisk ørkenstorby. Her har det blandt andet været debatteret, hvordan DSV kunne involvere sig i et land som Saudi-Arabien, der er kendt for at tvangsforflytte indbyggere, slå kritikere af styret ihjel og bryde menneskerettighederne. DSV har også fået kritik for stort set ikke at have kvinder ansat i topledelsen. Den stribe »fodfejl« har givet anledning til bekymring hos dem, der poster penge i DSV. Sådan lyder vurderingen fra Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, hvor han blandt andet dækker DSV. »DSV har ellers altid haft deres sti ren, men investorerne har skullet vænne sig til mere uro i baglandet end tidligere,« siger Mikkel Emil Jensen. »Jeg synes i bund og grund ikke, at DSV skal have noget at gøre med Rusland eller Putins krig i Ukraine,« fortalte en aktionær i DSV til ShippingWatch og Mobilitywatch torsdag. Og Mikkel Emil Jensen kan såmænd godt forstå, hvor kritikken kommer fra, for det var mildest talt »ikke et klokkeklart svar«, som Jens Lund leverede på pressemødet. »Investorer kan sagtens have ret skrappe moralske og etiske krav til de virksomheder, de investerer i. Derfor kan jeg heller ikke afvise, at den her udtalelse giver anledning til panderynker hos nogle af dem,« siger han og tilføjer: »Fordi man inden opkøbet havde nultolerance for aktiviteter i Rusland, er det påfaldende, hvis man vil opføre sig anderledes efter opkøbet og ændre sit moralske kodeks.« Han forklarer dog, at den faktiske overtagelse af Schenker stadig er så ny, at kontraktforpligtelserne kan være helt reelle. »Der kan meget vel være en form for overgangsperiode, som gør, at man ikke kan trække sig. Men hvis man i DSV fortsætter med aktivitet i Rusland og løsninger, man tidligere havde sagt nej til drevet af etik, vil det være meget mærkværdigt,« siger Mikkel Emil Jensen. Med vækst følger ansvar Jacob Dahl Rendtorff er bekymret for, om DSV nogle gange glemmer, at det at drive virksomhed også handler om andet end indtjening. »De er meget optaget af at indgå en handel og at få det til at fungere, mens de ikke tænker så meget på de etiske og kulturmæssige ting. Det kan i længden give bagslag,« siger han. Professoren understreger, at DSV bliver set med helt andre øjne end for nogle år siden, hvor DSV var en mindre virksomhed. Med opkøbet af DB Schenker stiger DSVs omsætning til et stykke over 300 milliarder kroner. Det er nok til pladsen som Danmarks næststørste virksomheden efter Mærsk, som i 2024 havde et salg på godt 360 milliarder kroner. Novo Nordisk omsatte i fjor for godt 275 milliarder kroner. »I kraft af at DSV er ved at være så store, får de en bredere betydning i samfundet. Det betyder, at de skal være mere optaget af at styrke deres legitimitet,« siger Rendtorff. »Det har vi set med Mærsk, som har været meget optaget af deres image, fordi de har en national rolle. Den rolle kan DSV i stigende grad også begynde at få, og det kan blive sværere at være usynlige og betyde, at de skal begynde at tage sig mere af etiske spørgsmål, fordi de bliver større og bliver mere kendt i samfundet,« siger RUC-professoren. DSV oplyser, at selskabet ikke går i detaljer om kontrakter, og presseafdelingen i DSV har sendt følgende udtalelse fredag: »Vi er juridisk forpligtede til at overholde kontrakter, som Schenker har indgået, og det lever vi selvfølgelig op til. Vi evaluerer løbende vores politikker og praksis. Det er for tidligt at sige, om opkøbet vil betyde nogen ændringer.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/eksperter-ryster-paa-hovedet-ad-dsvs-russiske-forventninger-de-har